CogniTech logo i header

Er du vores nye FP&A Konsulent

Sammen med dine ambitiøse og talentfulde kollegaer vil du blive en del af et dynamisk miljø bygget på tillid og åbenhed, hvor der er en stærk vilje til at vinde. Vi er en vækstvirksomhed, hvor alle bidrager til, at vores kunder får maksimal værdi ud af vores løsninger.

Du vil komme til at arbejde i et åbent miljø hvor fleksibilitet, vidensdeling og professionel respekt gør det både udfordrende, sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Frihed under ansvar og viljen til at gøre en forskel for vores kunder og kollegaer kendetegner alle i CogniTech.

Vi leder efter en konsulent til vores Aarhus kontor, som er interesseret i at tage ansvar, som sætter pris på at være en vigtig brik i et stærkt team og som har mod på selv at være med til at skrive nogle af virksomhedens kommende kapitler.

Kort om CogniTech

I sommeren 2019 skrev vi de første sider i et helt nyt kapitel, da vi samlede vores 25 års erfaring og grundlagde CogniTech ved et management buyout fra DXC (tidligere EG). Vi startede med 12 medarbejdere og siden da er det gået strygende, vi har fordoblet antal medarbejdere og vi skal fortsætte fremad.

CogniTech er Danmarks største partnerejede IBM Analytics konsulenthus. Vi arbejder med IBM Cognos Analytics, IBM Planning Analytics, Microsoft SQL DW, Microsoft Azure, IBM SPSS, R og Phyton. Vi arbejder således sammen på tværs af teknologier, hvor vi udnytter teknologiernes styrker og støtter hinanden i at levere de bedst mulige løsninger som skaber mest værdi hos kunden. 

Vi arbejder med alle typer Data, AI, BI og Planning opgaver. Vi er sparringspartnere til både finans, salg, indkøb, logistik, produktion og meget mere. Vi laver mange typer projekter, der kan være med til at digitalisere virksomheden med intelligent brug af data.

Vi er et mindre konsulenthus, så der er ikke langt til toppen. Det giver dig nogle udviklingsmuligheder og friheder til at forme jobbet, som du ikke har i et stort firma. Vi er en ung organisation men med stor erfaring.

Som FP&A konsulent hos os:

  • Er dine primære arbejdsopgaver at designe, udvikle og implementere løsninger ved hjælp af IBM Planning Analytics.
  • Skal du kunne sætte dig ind i kundens behov og krav til en løsning.
  • Skal du være i stand til at identificere de vigtigste forretningsprocesser, der kan understøttes med IBM Planning Analytics.
  • Er du med til at designe og udvikle Planning Analytics løsningen.
  • Er du med til at levere support til kunden efter fuldendt implementering.
  • Skal du afhjælpe eventuelle problemer, der måtte opstå (eksempelvis i forbindelse med ændrede forretningsbehov).

Hvad tilbyder vi?

  • En arbejdsplads med stort fokus på vores medarbejdere. Uden vores medarbejdere, fungerer vi ikke, derfor er det dig, der er i centrum.
  • Vi prioriterer fagligheden højt og sikrer, at vores medarbejdere altid er up-to-date på de nye trends i markedet.
  • Vi er et godt sammentømret team, som har det fantastisk sammen. Vi prioriterer at komme rundt på hinandens kontorer, og vi har minimum et fælles fagligt møde hver måned, hvor vi mødes fysisk på vores lokation i Vejle.
  • Vi har et årligt kick-off i januar – for det meste uden for landets grænser. Vi mødes derudover til forskellige sociale og faglige arrangementer i løbet af året.

Hvad forventer vi?

  • Vi ser det som en fordel, hvis du har erfaring med Planning Analytics, men det er ikke et krav. Vi har også en stilling til dig, der først skal lære Planning Analytics. Her er det din økonomiske baggrund og dine analytiske evner vi er interesserede i.
  • Du skal kunne se dig selv i en rolle, hvor du er i stand til at spare med CFO’en.
  • Du har muligvis arbejdet med et lignende produkt, hvilket også betragtes som en fordel.
  • Hverdagen er aldrig kedelig, og der sker hele tiden noget nyt. Derfor skal du være omstillingsparat og klar til at arbejde med de forskellige opgaver, der er i løbet af en uge.
  • Du skal være interesseret i at udvikle dig og have lyst til at lære det sidste nye inden for dit felt.
  • Du skal være en teamplayer, og selvom vi regner med at du kan arbejde selvstændigt, forventer vi også, at du er klar til at træde til, hvis en i teamet har brug for hjælp.

Har du mod på at fatte pennen og være med til at skrive vores videre historie, så er det måske dig vi søger.

Vi har en ambitiøs vækststrategi og vi har travlt, så skynd dig derfor at send en ansøgning til CEO og partner Rikke Jacobsen på rijac@cognitech.dk. Du er også meget velkommen til at ringe på +45 20 85 93 52 for yderligere information om stillingen.

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat.