Vi er glade for at kunne præsentere et spændende nyt ESG-samarbejde.
Samarbejdet kombinerer rådgivning, strategi og klargøring med datahåndtering og systemudvikling og giver tilsammen en komplet løsning til alle virksomheder, der ønsker at forbedre deres ESG-praksis eller til dem, som har behov for at kunne rapportere på deres ESG-data - enten på grund af det nye EU-direktiv, stigende krav fra kunder, investorer, eller kommende medarbejdere, der kræver en mere bæredygtig profil.
Samarbejdet består af:
Sustainable Impacters er startet af to ESG og sustainability entusiaster. De to stiftere Annabeth Bredvig og Mie Ryberg Rasmussen har tidligere arbejdet i virksomheder som EY, Carlsberg, FLSmidth og Egmont, hvor de har erfaring med ESG-rapportering for virksomheder af forskellige størrelser og modenhedsniveauer samt med assurance af ikke-finansielle data.
Man kan derfor roligt sige, at Sustainable Impacters er en virksomhed, der har solid erfaring med at hjælpe virksomheder med at navigere i kompleksiteten af ESG-området. Med deres ekspertise i udvikling af bæredygtighedsstrategier, implementering af politikker, etablering af effektive processer samt dokumentation i forbindelse med assurance, er de dedikerede til at hjælpe alle typer af virksomheder med at komme godt i gang, opnå ansvarlig vækst og skabe samfundsøkonomiske resultater.
CogniTech er specialiseret i datahåndtering og systemudvikling til håndtering af alle typer af data. Det er en virksomhed med ekspertisen til at udvikle skræddersyede løsninger, der effektivt samler, behandler og analyserer data – inklusive ESG-data. De avancerede og automatiserede systemer sikrer en pålidelig og omfattende registrering af data, hvilket giver virksomheder muligheden for at rapportere korrekt om deres bæredygtighedsindsatser og derigennem træffe informerede beslutninger.
En anden fordel ved et automatiseret værktøj til ESG-rapportering er, at det kan sidestilles med den finansielle rapportering, som giver en mere holistisk og omfattende indsigt i virksomhedens samlede præstation og værdi. Det hjælper med at imødekomme forventningerne fra de forskellige interessenter, styrke virksomhedens langsigtede bæredygtighed og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Gennem dette partnerskab er vi i stand til at tilbyde en komplet løsning til virksomheder, der ønsker at forbedre deres ESG-praksis eller som er underlagt CSRD.
Sustainable Impacters hjælper med at udvikle skræddersyede strategier og implementere best-practices, mens CogniTech er med til at sikre, at dataindsamling, -håndtering og -rapportering bliver både effektiv, automatiseret og pålidelig.
Sammen kan vi styrke din virksomheds bæredygtighedsindsats og positionere dig som en ansvarlig leder i din branche.