Kundecase med Boligkontoret Danmark
En ny verden af data for boligselskaber
“Hvis vi kan samle alt det data, som vi får ind og bruge det på en klog måde, så kan vi også løse vores opgaver nemmere og hurtigere. Og faktisk også blive klogere på forskellige mønstre, som vi ikke selv kunne se før.”
Michael Demsitz
Tidl. administrerende direktør, Boligkontoret Danmark
Om Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark er en nonprofit boligadministration, der administrerer omkring 31.000 boliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger landet over.
Fra kvartalsrapporter til data i hverdagen
Tidligere arbejdede Boligkontoret Danmark med data i form af kvartals- og årsrapporter. Det var tidskrævende for medarbejderne og langt fra så brugbart, som det er i dag.
Sammen med CogniTech har Boligkontoret Danmark bygget transparente og brugervenlige rapporter i IBM Cognos Analytics. I dag er data langt mere tilgængelige. Man kan følge udviklingen op mod kvartalet, handle på forskud, når det er nødvendigt, og kombinere data på intelligente måder som grundlag for beslutninger og strategi.
Vil du vide hvad vi kan gøre for jer? Lad os tale om det
Store datamængder, nye mønstre
Boligkontoret Danmark har hvert år omkring 5.000 fraflytninger og 5.000 indflytninger, og 100.000 står på venteliste. Det giver en stor mængde data, der kan bruges til at få bedre indblik i forretningen.
Ved fraflytninger er det fx interessant at se mønstre i, hvor der flyttes fra og hvorfor, så renoveringer og vedligehold kan målrettes, hvis det er dér, udfordringen ligger. Samtidig kan søgninger på ventelisten målrettes, så de rigtige beboere finder de rigtige boliger. Målet er et bredere overblik over hverdagen, så det bliver lettere at sætte ind, systematisere og i sidste ende spare penge for beboerne.
Resultater i korte træk
Se hvad tallene kan blive for jer.
Fra kvartal til dagligt
3 målgrupper
Slankere processer
“Vores medarbejdere skal ikke længere bruge tid på at trække tal ud og lave analyserne. De er der for os.”
Michael Demsitz
Tidl. administrerende direktør, Boligkontoret Danmark
Bliv klogere på løsningen
IBM® Cognos Analytics har været kernen i løsningen
Rapporter til tre målgrupper
Direktionen er bedre klædt på i hverdagen. Den kan selv trække de nødvendige tal i Cognos og følge KPI'er på tværs af alle funktionsområder uden at vente på tallene.
Medarbejderne på alle niveauer og i alle funktioner får nemmere adgang til de data, de har brug for i deres job. Det frigør tid til mere spændende opgaver, der skaber mere værdi.
Afdelingsbestyrelserne ude i boligselskaberne bruger løsningen til at følge udlejningen af boliger samt budget og budgetudvikling.
Bygget til den almene boligsektor
I boligsektoren er der mange lovkrav, og det kan være svært for nogle selskaber at vurdere, om de når dem inden for de givne tidsrammer. Cognos-løsningen giver tydelig statistik på, om reglerne overholdes, og viser, hvor der eventuelt skal gøres en ekstra indsats.
"Det har været et rigtig godt samarbejde med CogniTech. De har gjort meget for at forstå de særlige regler, der er i den almene boligsektor. Det har de gjort, og de har tilpasset løsningen, så den passer til vores behov," siger Lonnie Møller Jensen, IT-projektleder og dataanalytiker, Boligkontoret Danmark.
Bedre data, enklere arbejdsgange
"CogniTech har stillet en masse spørgsmål, som har medvirket til, at vores data er blevet forfinet og forbedret. Vi har fået belyst data på en anden måde, og det har gjort, at vi flere steder har kunnet optimere de interne forretningsgange," siger Lonnie Møller Jensen.
“Nu kan vores medarbejdere bruge tiden på at bruge analyserne proaktivt til at forbedre arbejdet fremover.”
Michael Demsitz
Tidl. administrerende direktør, Boligkontoret Danmark
Når løsninger bliver til succes
Læs også disse cases
Fra 10.000 til under 200 timer med AI
Et budget, der holder hele året