CogniTech logo i header

Optimering af drift og kundeportal

Frode Laursen A/S er en international transport- og logistikvirksomhed, der primært fragter og lagrer dagligvarer i hele Norden og Europa. Virksomheden har med hjælp fra CogniTech og IBM Cognos Analytics gjort nøgletal transparente og visuelle. Det har gjort, at virksomheden og ikke mindst dens kunder har fået en digital platform, der er fremtidssikret.

Udfordringen for voksende drift

Frode Laursen A/S har siden 1948 udviklet sig til en af de største danske transport- og logistikvirksomheder med over 2.000 ansatte og 600.000 kvadratmeter lagerhoteller med aktiviteter i hele Norden og Europa. Sideløbende er virksomhedens IT udvidet i takt med de voksende aktiviteter.

I 2019 søgte virksomheden en BI-løsning, der kunne bringe virksomheden endnu mere på forkant med den digitale udvikling. I driften har virksomheden altid været afhængig af nøgletal som belægning, transporter, effektivitet i flådestyring mm. Det gjorde man tidligere med rapporter fra blandt andet Excel. I dag er det hele synligt med IBM Cognos Analytics.

Birgitte Enevoldsen, Head of Business Controlling, Business Support og Pricing fra Frode Laursen A/S fortæller om udviklingen:

Tidligere har vi arbejdet med nøgletal ud fra vores database og så sendt rapporter ud i Excel. I dag er det hele transparent og online, med data som medarbejderne kan arbejde med her og nu. Så skal de ikke sidde og vente på, at der kommer en ny Excel-fil fra centralt hold. Det betyder, at vores drift kører meget mere online og resultaterne er synlige i realtid

Birgitte Enevoldsen

Head of Business Controlling, Business Support & Pricing

Den digitale kundeportal

Virksomheden har med hjælp fra CogniTech opbygget Frode Laursen Analytics, der er baseret på IBM Cognos Analytics. Det er en kundeportal, hvor Frode Laursen A/S’s kunder kan se deres data og følge med i forretningen online.

“Sikkerheden i Cognos-løsningen var meget vigtig for os. Hver kunde logger på løsningen med en specifik kundeadgang. Det sikrer, at kunden kun kan se egne data, og at data er skjult for andre kunder. Derudover giver hele opsætningen af dashboard virkelig en flot visuel oplevelse”, siger Birgitte Enevoldsen.

Funktioner og applikationer i løsningen er løbende blevet udbygget i samarbejde med CogniTech.

 

 

Den vigtige samarbejdspartner

Frode Laursen A/S var grundige i deres valg af BI-løsning og samarbejdspartner på området:

”Der findes rigtig mange udbydere af BI-værktøjer og flere af dem ligner hinanden. For os var det vigtigt, at løsningen kunne fungere med den IT-infrastruktur og det databasesystem, vi i forvejen råder over. Sikkerheden skal også være i top. Det var også vigtigt, at vi selv kunne arbejde med løsningen og bygge den op, så den ville komme til at passe til vores kunder og vores virksomhed”, siger Birgitte Enevoldsen.

Konsulenter fra CogniTech har undervist nøglemedarbejdere hos Frode Laursen A/S i løsningen og været sparringspartner på integration og implementering. Samtidig har de deltaget i CogniTech Cognos Brugergruppe møder og på den måde fået inspiration til at udvikle løsningen:

CogniTech har været en vigtig sparringspartner for os, fordi de har hjulpet os med at integrere Cognos med vores eget system. Det har også været vigtigt for os at få noget hjælp til at komme godt i gang med BI-løsningen.

Birgitte Enevoldsen

Head of Business Controlling, Business Support & Pricing

Fremtiden med IBM Cognos Analytics

For Frode Laursen A/S har det været et nyt kapitel i virksomhedens historie, at få IBM Cognos Analytics ind i huset. Virksomheden har i dag fået nogle digitale muligheder, der har sat gang i efterspørgslen og kreativiteten fra både medarbejdere i driften og fra kunderne.

Der er så mange muligheder i det her, og vi udvikler konstant nye sider af løsningen. Medarbejderne har også været meget kreative og gode til at melde tilbage med nye ideer til, hvordan løsningen skal støtte dem i deres arbejde. Så vi ser et stort potentiale i løsningen.

Birgitte Enevoldsen

Head of Business Controlling, Business Support og Pricing

Book et uforpligtende inspirationsmøde

Skal vi tage en kort snak om, hvordan I kan opbygge en digital platform, der kan være med til at optimere og effektivisere jeres forretning, så book et uforpligtende inspirationsmøde her.