CogniTech logo i header

Forudse efterspørgslen med AI

Det at forudsige efterspørgslen kaldes også 'Demand Planning' og er, som navnet indikerer, en måde at forudsige, hvordan efterspørgslen vil se ud for den kommende periode. Formålet er at have den mængde produkter på lager, som skal bruges - og ikke flere.

At finde den perfekte balance mellem tilstrækkelighed og overskud kan godt være vanskeligt for mange virksomheder. Effektiv Demand Planning kræver typisk at virksomheden anvender teknikker inden for Demand Forecasting for mere nøjagtigt at kunne forudse efterspørgselstendenserne.

Få en mere effektiv forsyningskæde

Demand Planning er omdrejningspunktet i en effektiv forsyningskæde med to væsentlige funktioner:

  • Det at beskytte salget og sikre at det, der sælges, også er tilgængeligt på lageret. Det tager ikke lang tid for nutidens kunder at skabe et varigt indtryk af en virksomhed som en, der ikke kan levere.
  • Det at drive virksomheden mere effektivt ved at administrere lagerpladsen mere effektivt og derigennem forhindre overbeholdning som øgede lageromkostninger og situationer, der kræver produktrabatter for at gøre plads til nye varer.

Demand Planning og – Forecasting er mere afgørende nu end nogensinde, særligt på grund af de mange eksterne begivenheder, der hurtigt kan påvirke efterspørgslen – begivenheder som ekstremt vejr, økonomiske tendenser, og globale nødsituationer.

 

 

Udfordringer med Demand Planning

Det er en udfordring for mange virksomheder at danne sig et overblik over efterspørgslen på tværs af både varer og kunder. Har man for store huller i sin data er det tæt på umuligt at holde styr på, hvad der skal købes ind, hvornår og hvor meget. Formålet er at sikre, at kunderne kan få de varer de bestiller uden at virksomheden ender med overbelastning på lageret – selvfølgelig alt afhængig af hvilken servicepolitik og indkøbsdisponering den pågældende virksomhed har.

Sådan arbejder vi med Demand Planning

Når vi starter på et projekt inden for Demand Planning, skal der fra starten laves et ensartet datagrundlag til Forecasting. Der trækkes data ud fra det eksisterende Data Warehouse en årrække tilbage og frem til indeværende uge. 

Hvad har der været af historiske træk og skyldes mængdeeffekten at varen har været på tilbud, et sæsonbestemt salg eller er der andet, der driver efterspørgslen, som vi kan anvende til at forudse salget fremadrettet?

Når vi i samarbejde med kunden har fastlagt, hvad der skal undersøges i forhold til efterspørgselsmodelleringen, så skal vi finde ud af hvad vi gerne vil optimere. Her spiller virksomhedens indkøbspolitik selvfølgelig en stor rolle. Er det vigtigst at optimere lagerbindingen eller er det en prioritet at sikre servicegraden?

Resultat

Demand Planning giver ikke bare overblik over det totale salg, men også indsigt i både individuelle varegrupper og kunder. Derigennem bliver det meget lettere at estimere hvad der skal være på lageret på et vilkårligt tidspunkt.

Demand Planning giver en unik mulighed for at dele viden på tværs af hele værdikæden – inklusiv eksterne leverandører, så de også har mulighed for at forberede sig på eventuelle udsving i efterspørgslen. Det er så at sige optimering af hele forsyningskæden.

_____________

Metode: Supervised learning

Teknik: Tidsserieanalyse

Platform: IBM Planning Analytics | R

  

Kom hurtigt igang

CogniTech’s Xcelleratorer er en pakke af standard metoder, værktøjer og blueprints, som sikrer, at løsningen laves rigtigt og at nyeste best practice anvendes. Brugen af standard komponenter speeder implementeringstiden op, løfter kvaliteten og sparer tid hos såvel CogniTech som hos kunden, ved at ”genbruge” og automatisere.

CogniTechs Xcellerator til Demand Planning giver en række fordele.

Demand Planning Xcellerator:

  • Forudsigelse af efterspørgselstendenser
  • Udgangspunkt i historiske værdier og eksterne datakilder
  • Mulighed for udvikling direkte mod data i databasetabel
  • Mulighed for at modellen bygges sammen med f.eks. TM1
  • Aflevering af konfidensintervaller for fremtidige værdier

Book et uforpligtende inspirationsmøde

Book endelig et uforpligtende møde med os, hvis du gerne vil høre mere om, hvordan jeres virksomhed kan skabe værdi med Demand Planning.

Mødet er som udgangspunkt online og tager typisk omkring 45 minutter.