CogniTech Xguardian: Overvågning af SQL Server
Jo klogere AI bliver, jo stærkere skal fundamentet være - vi holder øje med jeres SQL Server
Ved I, om natkørslen kørte i nat?
De fleste problemer på en SQL Server bygger sig op i stilhed. Når AI, prognoser og automatiske rapporter bygger videre på dataene, spreder fejlen sig hurtigere.
Rapporterne viser gårsdagens tal
Natkørslen fejlede, men ingen ved det. Rapporterne, prognoserne og den AI-model, der læser dem, svarer lige så overbevisende - bare på forkerte tal.
Databasen stopper uden varsel
En disk eller logfil fyldes langsomt op, indtil databasen stopper. Så stopper alle ændringer også, og hele afdelingen venter på, at systemet kommer op igen.
Backuppen mangler, når det gælder
En backup er ikke kørt i flere dage, eller et job er stille holdt op med at køre. Det opdages først den dag, data skal genskabes.
Vil I vide, hvordan jeres SQL Server har det i dag?
CogniTech Xguardian: et fundament, I kan stole på
Xguardian installeres direkte på jeres SQL Server og holder øje med den døgnet rundt. Fejlede jobs, fyldte diske, manglende backups og langsomme forespørgsler meldes, før de bliver til nedetid eller forkerte tal i rapporterne.
Alle meldinger går til CogniTech. Det er os, der vurderer og handler efter jeres supportaftale, så jeres egne folk kan bruge tiden på forretningen. Xguardian er en del af Xtend: selvstændige løsninger, der virker uafhængigt af jeres øvrige platforme.
Skal vi gennemgå jeres SQL Servere sammen?
Det får I med Xguardian
Fejl opdages med det samme
Fejlede jobs og dataindlæsninger meldes kort efter, de fejler. Disk, backup, logfiler, hukommelse og blokeringer tjekkes løbende, og serveren sender livstegn hver 4. time.
Årsagen er klar, når vi går i gang
Diagnosen gemmes, mens problemet sker. Fejlsøgningen bliver hurtigere og afhænger ikke af, at nogen var vågen, da det gik galt.
Sikkerheden dokumenteret hver måned
30 tjek af logins, roller og rettigheder viser, hvem der har adgang til hvad. To månedsrapporter med CogniTechs kommentarer er klar til revision, ledelse og GDPR.
Navigér i usikkerhed med et komplet strategisk udfaldsrum
I stedet for kun at præsentere én "best case"-model, lader Planning Analytics jer stressteste forretningen. Hvad sker der med likviditeten, hvis råvarepriserne stiger 15%, mens volumen falder? I kan identificere flaskehalse tidligt og træffe rettidige beslutninger, før hændelserne sker i virkeligheden.
"At etablere IBM Planning Analytics er ikke bare et softwarekøb – det er en opgradering af vores kognitive evner, og flytter os i økonomifunktionen fra administration til reelt strategisk partnerskab"
CFO
Hvem får mest ud af en overvåget SQL Server?
CFO og økonomichef
I skal kunne stole på de tal, ledelsen og AI-værktøjerne arbejder med. Xguardian sikrer, at natkørsler og backups er i orden, og dokumenterer sikkerheden hver måned.
Controller og BI-ansvarlig
Slut med at opdage en fejlet dataindlæsning, når rapporten allerede er sendt. I får besked, når noget kræver handling, og CogniTech har typisk løst det, før I mærker noget.
IT-chef
Ingen ekstra licenser, ingen agent og ingen cloud. Xguardian bruger SQL Server Agent og Database Mail, læser kun og belaster ikke serveren mærkbart.
Vil I have ro om fundamentet under jeres tal?
Fra opstartsmøde til første dagsstatus
Når supportaftalen er på plads, går der kun kort tid, før overvågningen er oppe at køre.
Opstartsmøde
Vi gennemgår jeres SQL Servere og aftaler sammen, hvilke dele løsningen skal dække.
Installation
CogniTech installerer og validerer løsningen og laver en indledende sikkerhedsvurdering og månedsrapport.
Første gennemgang
Vi gennemgår den første dagsstatus og sikkerhedsvurdering sammen. Kendte forhold undtages, så kun det nye fylder.
Løbende overvågning
Xguardian melder ind døgnet rundt, CogniTech handler, og I får besked, når I skal vide eller beslutte noget.
Danske virksomheder bygger på et fundament fra CogniTech
Kræver Xguardian ekstra licenser?
Nej. Løsningen bruger kun SQL Server Agent og Database Mail, som I allerede har. Der installeres ingen agent eller tjeneste på serveren.
Forlader vores data serveren?
Nej. Xguardian bruger ingen cloud services, og alt ligger i sin egen database. Det eneste, der forlader serveren, er mailene til CogniTech.
Kan løsningen ændre vores data eller rettigheder?
Nej. Overvågningen og sikkerhedstjekket læser kun og ændrer aldrig brugere eller rettigheder. Kun vedligeholdelsen arbejder på jeres data, og kun efter aftale.
Belaster overvågningen serveren?
Ikke mærkbart. Tjekkene er korte forespørgsler, og vedligehold planlægges uden for jeres travle timer.
Hvad sker der, hvis serveren går ned?
Så udebliver livstegnet, og det opdager CogniTech. Når serveren er oppe igen, meldes genstarten, så I altid ved, hvad der er sket.
Drukner vi ikke i mails?
Nej. Alle mails går til CogniTechs supportpostkasse, og et fund meldes kun én gang. Jeres it-afdeling kan få mailene med, hvis I ønsker det.
Har I spørgsmål til Xguardian?
Vi fortæller gerne mere om, hvordan løsningen passer til jeres SQL Servere og jeres supportaftale.
Udforsk relaterede løsninger
Vi dækker hele værdikæden - fra strategi og datagrundlag til planlægning og rapportering.
Finansiel konsolidering
Saml regnskabsdata fra flere enheder og rapportér præcist og hurtigt.
Cash flow Xcellerator
Få overblik over likviditeten — nu og fremadrettet — og undgå ubehagelige overraskelser.
Rullende forecast
Gå fra årligt budget til løbende prognoser, der altid afspejler virkeligheden.