Data Warehouse

Få overblik over dine data med et Data Warehouse

Data Warehouse er en samling af data indsamlet fra forskellige datakilder, som hjælper med at organisere og klargøre data til rapportering og analyser. Det primære fokus for et Data Warehouse er at skabe sammenhæng mellem data fra eksisterende systemer.

Fundamentet til enhver god løsning inden for Business Analytics eller Planning Analytics er et godt og veludført Data Warehouse, der er med til at fremtidssikre løsningen og gøre den mere robust.

Det er fornuftigt at investere i et Data Warehouse når:

  • Der er mange forskellige datakilder
  • Man ønsker historiske data
  • Der er behov for rensning af stamdata
  • Man ønsker berigelse af eksisterende data
  • Der er øget frekvens af data opdateringer
  • Det drejer sig om master data mapping

Som en del af opbygningen af et Data Warehouse benyttes en såkaldt Extract-Transform-Load proces (ETL), hvor data trækkes ud af kildesystemerne og indlæses i et Data Warehouse. Efterfølgende renses al data for eventuelle fejl og mangler for at sikre, at man starter med et helt rigtigt fundament, som man til sidst mapper med nøgler så tabellerne sammenkædes.

Ved at bygge et Data Warehouse og samle al data opnår man ensartethed på tværs af alle rapporter, da de er bygget op omkring præcist samme datamodeller. Det betyder at man opnår én sandhed og ikke en sandhed per rapport.

 

Hvorfor investere i et Data Warehouse?

  • Et godt og veludført Data Warehouse hjælper med at fremtidssikre jeres Business Intelligence løsning.
  • Det er mest effektivt at bygge et solidt Data Warehouse før organisationen implementerer en Business Intelligence løsning.
  • Data Warehouse giver indblik i data på tværs af organisationen.
  • I er sikre på at opnå én sandhed i alle organisationens rapporter.

 

Er et Data Warehouse for omfattende til din virksomhed?

Er et Data Warehouse for stor en mundfuld for jeres virksomhed, og har I ikke behov for så omfattende en løsning, så er Data Mart muligvis et mere passende udgangspunkt for jer.

Forskellen mellem Data Warehouse og Data Mart

Forskellen mellem Data Warehouse og Data Mart

Data Mart minder egentlig meget om Data Warehouse, men det er en mindre løsning, der omfatter en bestemt samling af data, som, modsat et Data Warehouse, kun tjener en lille del af organisationen. Den overordnede forskel mellem de to er mængden af data. Et Data Warehouse er en database der lagrer alle data på tværs af hele organisationen for at imødekomme anmodninger om beslutningstagning. Data Mart derimod er komplette logiske undergrupper af et helt Data Warehouse. En Data Mart kan for eksempel være bygget op omkring 3 dimensioner, som kan være nok til at beskrive en bestemt rapport i en specifik afdeling.

 

Den værdiskabende løsning?

CogniTech A/S har mange års erfaring med opbygning af Data Warehouse. Uanset om I ønsker en Cloud, hybrid eller On Premise løsning, sikrer vi altid et robust og fremtidssikkert fundament til jeres Business Intelligence løsning.

Derudover kan vi også hjælpe med Microsoft SQL Server, IBM Db2 on Cloud eller Microsoft Azure. Vi hjælper jer også gerne med at identificere, hvilken løsning, der passer bedst ind i jeres organisation. Læs mere om de forskellige softwareløsninger her eller kontakt en af vores specialister.

Hvis man allerede har et Data Warehouse, men ønsker at optimere, tilbyder vi også SQL Performance Tuning. SQL performance tuning hjælper med at optimere og forbedre dine SQL forespørgsler, så de kører hurtigere og mere effektivt. Med andre ord handler det om at tune SQL-forespørgsler for at finde og køre den hurtigste rute med henblik på at besvare din forespørgsel. Ved at diagnosticere jeres Data Warehouse kan vi hjælpe med at identificere og øge ydeevnen af forespørgsler, der kan være dårligt skrevet eller indekser, der er ineffektive. Det kan bidrage til at rapporter bliver leveret hurtigere og ventetiden derved transformeres til værdi.

For mere information om SQL Performance Tuning kontakt vores specialister.